Kinesisk fabriksskorsten

Reelle klimaregnskaber og forslag om klimatold

Nyheder

Referat fra temaet på Miljøudvalgets møde 15. december 2019.

Fokus i klimaregnskaber: national kontra international tilgang og klimaansvar

Michael Søgaard Jørgensen holdt oplæg.

Michael gjorde opmærksom på, at en stor del af klimabelastningen er materialerelateret, dvs. knyttet til udvinding og forarbejdning af materialer. I forlængelse heraf lagde oplægget vægt på betydningen af tiltag for en mere cirkulær økonomi.

Paris-aftalen lægger op til et nationalt fokus. Men det er ikke nok at opgøre klimaregnskabet for aktiviteter inden for Danmarks grænser. Det afgørende er Danmarks samlede aftryk på den globale klimaudvikling. Derfor må den danske klimapolitik også tage udgangspunkt i et forbrugsbaseret klimaregnskab.

Forskellige afgrænsninger af klimagas‐opgørelser giver meget forskellige tal – og er afgørende for, om danske emissioner falder eller stiger.

De danske opgørelser til FN’s klimakonvention UNFCCC og klimalovens 70 procents-mål bygger på det såkaldte territorialprincip, dvs. udledninger, der finder sted inden for et lands territorium, tilskrives dét land. Denne produktionsbaserede opgørelsesmetode udelader udledninger fra international transport og udledninger fra udenlandsk produktion til dansk forbrug. Desuden regnes energiproduktion ved afbrænding af biomasse for at være klimaneutral.

Danmarks Statistik laver opgørelser, som indbefatter internationalt transport og biomasse. Der findes også undersøgelser, der anlægger et forbrugsbaseret princip.

I forslaget til klimalov er der fokus på de indenlandske udledninger. Dog skal den årlige rapportering suppleres med ”de internationale effekter af den danske klimaindsats” med oplysninger om bl.a. reduktioner i international skibs- og luftfart. Ifølge lovbemærkningerne vil også ”effekterne af dansk import og forbrug søges belyst”.

Forslag om klimatold

Thor Noe holdt oplæg. Thor læser økonomi på Københavns Universitet og er tilknyttet et forskningsprojekt om beregning af Danmarks grønne nettonationalprodukt.

Forslaget om klimatold, Border Carbon Adjustment (BCA), dvs. justering af CO2 ved grænsen, er fra miljøbevægelser blevet rejst som svar på klimabelastningen fra importen og risikoen for, at klimabelastende aktiviteter i et eller andet omfang flyttes til udlandet, når man lægger afgifter på dem herhjemme.

Dansk import blev langt mere CO2-intensiv, da importen fra Kina tog til i årene efter 2001, hvor Kina blev medlem af WTO.

Hvor stor en andel af en drivhusgasreduktion, der opnås i Danmark, vil flytte til udlandet? De såkaldte vismænd har lavet modelberegninger, men der er stor usikkerhed om denne drivhusgas-lækage. Den afhænger meget af, hvor stærke klimatiltag andre lande gennemfører.

På EU-plan betyder denne BCA og lignende forslag, at import fra et land med en mindre ambitiøs klimapolitik pålægges en klimatold svarende til meromkostningen grundet hårdere regulering i EU. Border Carbon Adjustment i EU gælder kun ved EU’s ydre grænser.

Enhedslistens politiske gruppe i EU-Parlamentet, GUE-NGL, fremlagde en handelspolitik i april 2019, hvor forslaget om BCA er med.

Op til EU-Parlamentet rejste Citizens’ Climate Initiative med bl.a. folk fra Danmarks Naturfredningsforening et EU-borgerforslag om at få indført klimatold i EU kombineret med en socialt retfærdig klimaskat, Carbon Fee and Dividend (klimabidrag og -bonus).

I starten af december 2019 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til en ”European Green Deal”, som inkluderer et forslag om en ”Carbon Border Adjustment”. Navnet er lidt anderledes, hvilket afspejler, at EU-Kommissionen ikke vil helt det samme som miljøbevægelserne. EU-forslaget har vægt på protektionisme. Klimatolden skal beskytte EU-industrier mod at drivhusgas-lækage, dvs. at blive underbudt af lande med slappere klimaregler.

Fordele ved EU-klimatold:

  • Øgede klimakrav til industri i EU vil ikke føre til tab af markedsandele i EU.
  • Politisk kan det være en ”løftestang”, der motiverer mindre ambitiøse lande til at øge ambitionerne i deres klimapolitik

Ulemper:

  • Tolden må ikke være højere end EU-reguleringen, hvor kvoteprisen fortsat er lav – ellers er det i strid med WTO-reglerne.
  • Ingen klimaeffekt, hvis varer, der rammes, blot kan afsættes uden for EU.

Klimatold er en mulighed for at skrue klimaambitionerne i vejret i Europa, uden at det rammer os alt for hårdt. Alene har klimatolden ikke den store effekt. Potentialet kan kun indfris, hvis prisen for forurening hæves i EU. Det kan ske ved at reducere antallet af kvoter i ETS kraftigt, så kvoteprisen stiger, og ved at indføre CO2e-skat (evt. med ”klimabonus”, hvor provenuet fordeles til borgerne).

Se også Thors blogindlæg om klimatold til regulering af importen.

Københavns Kommunes Klimaplan 2025

Kjeld A. Larsen holdt oplæg.

Kjeld viste, hvordan Københavns Kommunes strategi for at blive ”CO2-neutral” tager udgangspunkt i CO2-udledningen inden for kommunens område og fratrækker ”projekter” i og uden for kommunen, der ”reducerer CO2-udledning”, hvilket f.eks. kan være anvendelse af biobrændsel.

Rådet for Bæredygtig Trafik har mange gange opfordret Københavns Kommune til at anvende en helt anden beregningsmodel, som medtager hele kommunens klimaaftryk.

Kjeld henviste til en rapport til C40 Cities, som blev udarbejdet i 2014 af World Resources Institute, C40 Cities and Local Governments for Sustainability: Greenhouse Gas Protocol – Global Protocol for Community Scale Greenhouse Gas Emission Inventories.

I rapporten opfordres byerne i sammenslutningen C40 Cities til at tage udgangspunkt i forbruget, ikke blot det territoriale udslip, og tillige at indregne den internationale transport, som udgår fra byerne, herunder flytransport og den med flytrafikken forbundne transport til og i lufthavnen. Udgangspunktet for beregningen er, at de drivhusgasser, som fremkommer ved en given produktion i udlandet, også skal indregnes, hvis produkterne forbruges i de store byer, så vi kan få et reelt billede af, hvad det betyder at være borger i en voksende storby.

Opsamling

I de opsamlende diskussioner var flere inde på, at…

  • Klimaregnskaberne skal være retvisende. Dog kan det være svært at få retvisende opgørelser på kommunalt plan.
  • Vi kan ikke acceptere, at biomasseafbrænding regnes for CO2-neutral.
  • I udmøntningen af klimaloven bør der tilføjes reduktionsmål for biomasse, international transport og forbrug.

Se også

Enhedslistens grønne delprogram

“Klimaregnskabet og -indsatsen skal også omfatte de drivhusgasudledninger, som den danske økonomi forårsager uden for landets grænser gennem international transport, industriproduktion, der er forlagt til andre lande, og dyrkning af dyrefoder og andre landbrugsprodukter.”

Se programmet på Enhedslistens hjemmeside

Danmarks Statistiks ”Emissionsregnskab 2018”

”De samlede emissioner af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter var 108 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2018, inklusive emissioner fra afbrænding af biomasse og fra danske virksomheder inden for international transport. Det er 24 pct. mere end i 1990. Det er dog emissionerne uden biomasse og international transport, der anvendes til reduktionsmål i EU og FN-aftaler. Emissionerne opgjort på denne måde var 48 mio. ton CO2-ækv. i 2018, hvilket er 35 pct. lavere end i 1990. I samme periode er CO2-emissioner fra afbrænding af biomasse steget fra 4 mio. ton i 1990 til 19 mio. ton i 2018. […]”

Læs mere hos Danmarks Statistik

I Statistikbanken kan man selv finde tallene, der opdateres årligt:

Statistikbanken: Drivhusgasregnskab (i CO2-ækvivalenter) efter branche og emissionstype”

Forbrugsbaseret versus produktionsbaseret/territorialt klimaregnskab

mere fra samme område